FINALERNE UDSKUDT TIL MARTS 2021
Messecenter Herning har – med opbakning fra de medvirkende brancheforeninger og organisationer – truffet beslutning om at udsætte FoodExpo.
FoodExpo vil blive afholdt den 21.-23. marts 2021. Finalisterne går videre til 2021.
"I HORESTA bakker vi fuldt ud op om udsættelsen, der sker efter ønske fra samtlige samarbejdspartnere, hvis brancher lige nu er hårdt ramt af nedlukningen af Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi havde glædet os til at mødes med branchen, leverandører og de mange øvrige interessenter samt afvikle vores kokke-, tjener- og elevkonkurrencer, men i lyset af den givne situation er det uden tvivl den rette beslutning at udskyde messen," siger Nadeem Wasi, medlemschef i HORESTA.
MØD FINALISTERNE TIL ÅRETS KOK 2020!
”Lav en hovedret med torsk, østers og te”. Sådan lød udfordringen til de 17 kokke, der dystede om at klare cuttet og komme med til finalen i Årets Kok 2020. Efter semifinalens strabadser, endte finalefeltet med at se således ud:
- Andreas Schou Hougaard - Scandic The Mayor
- Bjarke Jeppesen - Hotel Hesselet
- Jakob Lyngsø - Bistro Boheme
- Jens Vincent - Restaurant Tree Top
- Magnus Carlsen - Restaurant Alchemist
- Marc Foged Stockmarr - God Smag
- Michael Nørtoft - Restaurant Ti Trin Ned
- Nicklas Skov - Dragsholm Slot
- Tommy Jespersen - Falsled Kro
- Tore Peter Weile - CAPA