Der har været stort fokus på vores julefrokostkampagne med titlen “Hånden på hjertet – ikke på låret”, som også er blevet taget godt imod i både branchen og i medierne.

Derfor var HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss i går morges i Radio4 for at tale om kampagnen og om julefrokostsæsonen generelt.

“Det bør ikke være sådan at hvis man arbejder på en restaurant, hvor der afholdes julefrokoster, så skal man forholde sig til at blive udsat for krænkende adfærd. Det brude være sådan, at gæsterne godt kan finde ud af at opføre sig respektfuldt overfor personalet,” siger Pia E. Voss.  

Hun blev også spurgt ind til, hvilken effekt kampagnen har haft siden den blev lanceret.

“Opmærksomheden på kampagnen fra både vores medlemmer og medierne gør, at vi når bredere ud. Så det er med til at skabe et højere bevidsthedsniveau og en forståelse for, at det skal være hyggeligt for alle gå til julefrokost,” siger Pia E. Voss.

 Du kan høre indslaget lige her.

HORESTA presser på i EU

De store online bookingportaler med Booking.com i spidsen kan stadig lave prisklausuler med deres hotelkunder. Både HORESTA presser på for at få EU til at bremse bookingportalerne.

Log ind