Årets Kok 2017

Semifinalen

Udvælgelsen

Senest den 18. oktober 2017, skulle tilmeldingen til Årets Kok 2018 være indsendt, i form af opskrift, fremgangsmåde og råvareliste til en hovedret og en dessert, tilberedt af årstidens friske, danske råvarer.

Både forretten og desserten skulle være vegetariske. I forretten skulle der være fokus på beder og i
desserten på blommer.

Materialet skal være så udførligt, at dommerpanelet kan tilberede retterne og indsendt sammen med et anonymt foto af hver af retterne, dvs. at navn, firmanavn etc. ikke måtte fremgå af billederne.

På baggrund af de indsendte menuforslag blev 15 deltagere udvalgt til semifinalen, som fandt sted søndag den 12. november 2017 i Odense.


Semifinalen
Her skulle der inden for 4 timer tilberedes 2 retter ud fra en udleveret råvarekasse – og fremstillet til 5 couverter.

Ved semifinalen arbejdede deltagerne alene. Deltagerne måtte udelukkende medbringe personligt værktøj og udstyr (sukker- og kombitermometer, chiffonflaske, silikonemåtter, mandolinjern, microplane rivejern, paletter, pincetter, knive samt egne gryder, pander, forme, håndmikser, stavblender og blender). Der måtte således ikke medbringes nogen form for råvarer, pynt, service og ting lavet på forhånd. Der bliver foretaget kontrol, og konsekvensen af at bryde ovenstående retningslinjer er bortvisning.

Blandt deltagerne i semifinalen bliver de 10 bedste udtaget som finalister til Årets Kok 2018. De 3 bedst placerede ved semifinalen får lov til at vælge startnummer til finalen.